Erfaring
Mit navn er Eva Schimmell Raakjær.
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2011.
Gennem mit arbejdsliv har jeg brugt min psykologfaglighed og min kompetencer indenfor facilitering og undervisning indenfor en række forskellige arenaer. Blandt andet som ekstern konsulent, som lektor på Københavns professionshøjskole indenfor Ledelse og Organisation og som psykolog ved Kræftens Bekæmpelse.
Det har givet mig erfaring med at arbejde med mennesker, der i perioder af deres liv har brug for en makker, uanset om anledningen er alvorlig sygdom, svære personlige kriser, udfordringer i arbejdslivet eller nye organisatoriske opgaver.
Tilgang
Alt hvad jeg har lært, har jeg lært i relationer.
Relationer til inspirerende undervisere og fagfæller, der har formidlet stof, der har gjort mig klogere; til terapeuter og supervisorer, som har hjulpet mig til at se det, jeg selv har svært ved at få øje på; til mentorer og vise folk, der har gået de skridt, jeg kun lige er begyndt at træde. Og især til mennesker, der har stået midt i livets storme, og som tillidsfuldt har lukket mig ind som en makker på vejen.
Det er derfor min egen erfaring og overbevisning, at mennesker har brug for mennesker. Ikke som en enkeltstående begivenhed, men som en præmis i livet. Som psykolog og samtalepartner får jeg med jævne mellem rum lov at være et sådant menneske i et andet menneskes liv. Det er ikke opgave jeg tager let på, for jeg ved, at det kommer med et ansvar.
Derfor ser jeg det som min fremmeste opgave at gøre mig umage med den måde, jeg er til stede på. Det handler først og sidst om tryghed, fordi tryghed udgør forudsætningen for al menneskelig bevægelse. Dernæst handler det selvfølgelig også om de psykologiske retninger, som min faglighed er formet af.
Afsæt
Hvis du er nysgerrig på mine tilgange, kan du læse mere om det herunder. Jeg arbejder integrativt, og det konkrete udtryk afhænger fuldstændig af mødet med dig, og det, du gerne vil tale om.
Narrativ psykologi hjælper mig med at fastholde opmærksomheden på, hvordan de fortællinger, vi bærer med os gennem vores liv, udgør en aktiv medspiller i måden at forstå os selv og vores relationer på. På samme måde kan de enten understøtte eller modarbejde udviklingen af livskvalitet og virkekraft. Derfor er de værd at holde et skarpt øje med.
Systemisk terapi får mig til at insistere på altid at se en problemstilling i sin rette sammenhæng. Uanset hvilke former for mistrivsel, dilemmaer eller udfordringer, der eksisterer i vores liv, opstår i altid i en kontekst – af relationer, samfundsforhold, livssituationer, historie. At inddrage det i dialogen kan ofte være transformerende.
Tilknytningsteori gør mig opmærksom på de relationelle erfaringer, vi alle er kommet ind i verden med. Og den gør mig nysgerrig på hvordan de erfaringer sætter sig spor i vores individuelle oplevelse af tryghed, eller manglen på samme, og i vores forståelse af os selv i relation til de mennesker, vi interagerer med. Både dem, der får lov at komme helt tæt på, og dem, vi omgås i vores dagligdag.
Eksistentiel terapi minder mig om, at menneskelivet sjældent leves uden små og store kriser; sygdom, dødsfald, sorg, identitetstab. Det er erfaringer, der kan være svære at bære, men samtidig lader de sig sjældent fikse; fordi sygdommen indsætter nye vilkår; fordi sorgen vidner om kærligheden; fordi forestillingen om fremtiden var udtryk for en drøm. Lige der minder den eksistentielle tilgang mig om, at selvom jeg ikke kan tilbyde dig at fjerne det byrdefulde, så kan jeg stå ved din side og være med dig med det, du bærer på.
Traumeinformeret kropsterapi har vakt min interesse for, hvordan vores livshistorie ikke kun er indlejret i vores sprog, tanker og følelser. Den bor også i vores krop på hver vores specifikke måde. Overser vi det, risikerer vi at sætte for stor lidt til vores bevidste vilje til at skabe forandring og gribes ofte af skam og skyld. Inkluderer vi i stedet en grundlæggende forståelse af, at vores strategier til at navigere i verden også er kropslige og før-bevidste, ja så kan vi arbejde mere nænsomt og med større forståelse, når det handler at udvikle ressourcer og skabe øget fleksibilitet i vores system.